Metal- og rockmusikken får igen reserveret en særskilt dag under SPOT. Fredag 1. maj 2020 vil fem spirende danske acts give koncert på Train – alle acts, der netop nu er med til / kommer til at tegne den danske scene med eksportklar rock og metal.
Til stede vil være et dedikeret metal-publikum, samt repræsentanter fra den danske og den udenlandske rock- og metalscene. Et af formålene med aftenen er nemlig også at binde bro mellem det danske og internationale miljø – og afsætte musik til det internationale marked.
Selve det musikalske program for aftenen præsenteres senere i 2020 – men det ligger fast at DJ Leifur vil spiller før, mellem og efter de forskellige acts..
Fuldt hus og fed stemning til SPOT Metal 2019 på Train / Foto Tricia Yourkevich
Ud over Train og SPOT står MXD – Music Export Denmark, Mono Goes Metal og Metal Royale bag begivenheden.
Man kan komme ind til koncerten med SPOT-armbånd, men der sælges også særskilte billetter til aftenen – som er sat til salg nu.
Xenoblight – SPOT Metal 2019 på Train / Foto Tricia Yourkevich
Tilskuerne fik hvad de kom efter på SPOT Metal 2019 på Train / Foto Tricia Yourkevich