Live from VA15

Astronaut

Med sit storladne musikunivers er Astronaut et godt mix af retrolyd og moderne sangskrivning, der med deres karismatiske frontmand, Martin Zeppelin, tager lytteren med ud i atmosfæren.

Ida Laurberg

I en allerede ung alder har Ida Laurberg opnået stor opmærksomhed, der med sin store stemme udfolder sit sjælefulde sangtalent, og er nu klar til at indtage resten af musikverdenen. Det er sange der kommer helt indefra. Nyd dem.

Rebecca Lou

Rebecca Lou er hårdtslående rock n’ roll, der spyer om sig med vild lyd og rå attitude. Den fandenivoldske trio formår at ryste kønsnormerne og inspirere kvinder til at omfavne deres indre skyggesider.

Nicklas Sahl

Singer-songwriteren har hurtigt opnået succes med sin guitar ved hånden og klingende falsetstemme, der tryllebinder lytteren ind i hans behagelige musikunivers.

Undertekst

De blot 18-årige drenge i Undertekst formår med deres fængende melodier og sarte tekster at berøre ungdommens upolerede kærlighedsballader og fremstår som en ny, funklende stjerne på den danske musikscene.

Liberty

Efter Duné-dagene har forsanger Mattias Kolstrup formået at genvinde musikalsk moment i sit nye projekt, Liberty. Det er en oplevelse af rock-attituder og fængende tekster, der giver anledning til drømmende tilstande i kraftfulde lydeksplosioner.

Ericka Jane

Den 24-årige Ericka Jane tager udgangspunkt i en edgy, urban poplyd og med inspiration fra Beyoncé, Banks og Rihanna bliver hun med rette opfattet som en af landets allerstørste sangtalenter.

Drew Sycamore

Et 2019, der bød på to top-ti hits, vidner meget godt om, at Drew Sycamore er et spirende sanger- og sangskrivertalent. Med sine fyldige popnuancer skaber hun en verden af dans og glæde.

Aksglæde

Aksglæde er en af landets største musiktalenter, der på charmerende vis fremfører en farverig palet fra poppens verden. Med knivskarpe, ærlige tekster tager han udgangspunkt i egne oplevelser – som en digtsamling du kan danse til.

Greta

Gretas lydbillede er spækket med nostalgi og futuristiske toner. I kunstfærdige popbobler lever hendes imponerende og lyse vokal, mens tyngden mærkes i hendes tekster om eksistentielle tanker.

Mags

Med sit dagbogsagtige tekstunivers formår mags med sine bløde stemme og melodier at skabe en behagelig electropop-boble med masser af kant og fylde.

Marshall Cecil

Med elementer fra både R&B, rock, pop og hip-hop er den fremadstormende trio et unikt eksemplar på et særskilt lydbillede, der kan betegnes som ‘bipolar pop’ og ‘transcendental pop’.

The Entrepreneurs

Den energifyldte noise rock-trio, The Entrepreneurs, trækker æstetiske tråde tilbage til den traditionelle punk rock og fylder rummet med mørke og sprængfyldte underlægninger. Hurtigt har de fået et ry for at være et eksplosivt live-act – og med rette.

Elisha

Med fornyet, kreativ energi er Elisha klar til at udgive sit musik på egne betingelser. Han er nu i en mere rå og mystisk fremtoning end førhen, hvor mystikken er bibeholdt.