Vi har taget en snak med det norske pophåb Amanda Tenfjord om opvækst, ambitioner og musikalske indflydelser. Sangskriveren og den medicinstuderende indtager SPOT – glæd jer til 20. februar, hvor vi afslører endnu flere navne.
Q: Hvad fik dig til at begynde at spille og skrive musik?
A: “Jeg begyndte at spille klaver, da jeg var fem. Da jeg var meget lille spillede jeg også trompet i det lokale skoleband. Det var min familie, som opfordrede mig til det, og det viste sig, at jeg kunne lide det, så jeg fortsatte med det. Jeg begyndte at tage sangtimer, da jeg var otte, og jeg eeelskede det.”
Q: Hvad er den første musik, du husker? Og var den første musik noget, du havde købt? Og hvilken musik inspirerer dig i dag?
A: “Jeg kan huske, at min far sang græske sange for mig, da jeg var barn. Han sang mig altid i søvn, og jeg havde ikke let ved at sove, så han var nødt til at synge i flere timer. Jeg tror, at den første musik jeg købte var Hits for Kids, haha. I dag bliver jeg inspireret af alle typer musik! Jeg kan lide gamle ting såsom Simon & Garfunkel, men også nyere musik. Jeg kan virkelig godt lide Aurora.”
Q: Når du skriver sange, hvor får du så inspiration fra? Og skriver du al din musik alene eller med dit band?
A: “Altså, inspirationen kan komme alle mulige steder fra. Som regel bliver jeg inspireret af mit eget liv eller andres verdener og tanker, og så laver jeg idéer ud fra dem, når jeg er i bad, eller når jeg går en tur eller sådan noget. Jeg skriver mest, når jeg er virkelig ked af det eller sur. Jeg tror, at det er der, hvor jeg er mest forbundet til mine følelser. Som regel skriver jeg sange med en anden person i rummet (red. produceren), som står for alt det computerrelaterede, og jeg laver mest melodien og teksten.”
Q: Du er halv nordmand og halv græker, kan du fortælle os, om begge sider kan høres i dine sange – og hvis ja, på hvilken måde?
A: “De græske sange, som jeg voksede op med, var ekstremt sørgelige og også guitarbaserede. Jeg har altid godt kunne lide triste tekster og akustiske elementer, som jeg synes, at man kan høre i mine sange. Når det kommer til min norske side, er jeg ikke helt sikker – lyder jeg norsk? Jeg ved det ikke.”
Q: Den norske popscene virker til at eksplodere med selvsikre unge og talentfulde kvindelige artister i øjeblikket. Kan du fortælle os, hvorfor du tror, at det sker? Og hvorfor sker det netop nu?
A: “Jaaa, og det er så fedt! Først og fremmest er vi virkelig gode til at støtte hinanden! Det at dele hinandens musik og gå til koncerter etc. Vi har også mange gode kulturelle støtter i Norge såsom Music Norway, Norsk Kulturråd, Frifond etc. Vi har også “Kulturskolen”, som er ligesom en musikskole. Det er det samme sted, hvor jeg tog klavertimer og sangtimer. Jeg synes, at det er en rigtig, rigtig god ting.”
Q: Hvad har været din bedste live-oplevelse indtil videre – og hvorfor?
A: “Sidste sommer spillede vi på denne her magiske festival i et lille sted kaldet Fresvik. Og jeg husker, at det var 30 grader, og vi svømmede før koncerten, og folk var dejlige, og atmosfæren var utrolig! Jeg synes, at det var en fed live-oplevelse.”
Q: Du har allerede fået international opmærksomhed – The Great Escape, Eurosonic, Iceland Airwaves, Reeperbahn Festival, JAJAJA-begivenhederne – og internationale medier lægger også mærke til dig. Hvad er dine næste skridt – hvad er dit mål for de kommende måneder – og hvor vil du gerne være i musikken, lad os for eksempel sige om et år?
A: “Mit mål er at have det sjovt og udgive musik, som jeg elsker. Om et år vil jeg gerne være begyndt på mit debutalbum.”
Q: Anser du dig selv som en musiker? Eller er dine tanker stadig delt imellem musikken og medicinstudiet?
A: “Jeg ser mig selv som en kunstner og en medicinstuderende.”
