Standby-hold

feb 15, 2020

TORSDAG, FREDAG, LØRDAG, SØNDAG.

Standbyholdet er for dig, der er klar på alle mulige opgaver, da vi aldrig helt ved, hvad der kan dukke op. Denne post kan bestå af både småopgaver, som skal løses hurtigt, men det kan også være en enkelt opgave, der varer hele dagen. Nøgleordet her er altså omstillingsparathed og gåpåmod, uanset hvilken opgave, der skulle dukke op. Du kan dog også risikere at sidde i venteposition en hel dag, men under SPOT vil der altid være lidt musik i det fjerne og godt selskab, du kan fornøje dig med.

De opgaver, der kan opstå i løbet af en dag, kan f.eks. være som ekstra stagehand, afløser i catering eller i baren, eller dækning af en post, hvor en anden frivillig er blevet forhindret pga. sygdom. Det kan også være, du bliver sendt ud som frivilligforkæler, hvor du får mulighed for at glæde dine med-frivillige med snacks eller slik.