Rebecca Lou lagde dampende fra start: forestillede sig at publikum var der

maj 29, 2020

– Det er fedt at blive udfordret på noget man plejer, men til et helt andet format, lød den svedryppende kommentar fra Rebecca Lou efter den dampende debut på GAFFA’s og SPOTs ”Live fra VA15”-sessions torsdag aften. (Fik du ikke set den, så gør det nu)

Og selv om publikum var derhjemme bag skærmene og ikke foran scenen, forestillede Rebecca & co sig bare at de var der: ”Jeg følte at vi spillede for dem – det håber jeg også de kunne mærke”.

Gruppen havde en større tur linet op, inden corona-krisen ødelagde det – bl.a. et job på Store Vega – og den aflysning var de selvfølgelig nede over. Men nu bruger kvartetten i stedet kræfter på et helt nyt album. Blandt andet nummeret ”Assimilate”, som blev fyret af i aften.

”Live fra VA 15” har til formål at præsentere livemusik for publikum i en tid med lockdown – og publikum kan give give en skærv til bandkassen undervejs. Næste session sendes på tirsdag kl. 20 på GAFFAs og SPOTs Facebook.
– –
“Live fra VA15” produceres af GAFFA, SPOT og ROSA med støtte fra HIFI-klubben, Promus og VoxHall.