3rd Tsunami Dayparty

3rd Tsunami Agency

Torsdag d. 30/4 præsenterer 3rd Tsunami Agency syv fremadstormende bands og artister på Voxhall i Aarhus. Her kan du kan glæde dig til at opleve nogle af de absolut mest spændende, upcoming live-acts i Danmark. Arrangementet er gratis for alle med SPOT-armbånd (40kr uden armbånd) – dørene åbner kl. 18:00 og programmet sparkes i gang kl. 19:00. Kom i god tid og få en på opleveren – vi glæder os til at se dig!

 

Ganger

Ganger har for alvor manifesteret sig som et dansk live-act, man ikke må gå glip af! Ganger har skabt et helt unikt musikalsk univers, der for alvor kommer til udtryk gennem deres live-opsætning, som tager kampen op med den klassiske, danske pop-forståelse.

 

Dusin 

Den unge duo har netop udgivet dit debutalbum ‘Ærlige Løgne’. De meningsfulde og relatérbare tekster understøttes af legesyge produktioner, men som emmer af alvor og seriøsitet. Dusin er et yderst energisk live-act, der er sprængfyldt med dansable melodier og attitude.

 

Josva

Josva er en ung urban-artist, med rødder i fødebyen Aarhus. Rent musikalsk kan Josvas lyd defineres som indie-hop hop, hvor et solidt flow og en eksperimenterende lyrik, kombineres med dansable og elegante produktioner. 

 

Pleasure Raft

Pleasure Raft, der er etableret af Mathias Barfod, skaber gennem en fængende vokal og catchy melodier, et drømmende indie-univers, der er inspireret af 80’ernes synth-æra. Teksterne besidder en enorm dybde og emmer af personlighed, men er ikke desto mindre relatérbare. 

 

EmmaDop:

EmmaDop er en dugfrisk trio, som med fødderne solidt og ydmygt plantet på jorden allerede emmer af internationalt format. Den på én gang fine og kraftfulde vokal understøttes af funky, dansable og tekniske produktioner, der tilsammen udgør en intelligent, medrivende og klæbende synth pop.

 

NEXØ

Det fremadstormende punkband, NEXØ, er drevet af frustrationen mod verdenssamfundet. Eftertanke og eksplosivitet bliver bragt til bordet, når NEXØ åbner dørene til deres mørke og energiske univers, der har sit udgangspunkt i samfundets ubalance og skævvredne forestilling om lighed. 

 

Michael Williams

Den unge, danske trap-stjerne, Michael Williams, sigter altid efter at skabe en høj-energisk fest. Rent musikalsk har den unge rapper udviklet sig med stor hast, hvilket nok skyldes den altid ærlige lyrik og stærke vokal, som suppleres af legende, intense og tunge produktioner.