DAWN

Aarhus Symfonietta feat. Bona Fide

DAWN er skrevet af bandet Bona Fide til Århus Sinfonietta, og består af musikalske rum, der arbejder med temaer som længsel, tro, håb, hukommelse og gentagelse. DAWN bevæger sig gennem tid og sted, lys og mørke – fra en klostergård i det ellevte århundrede til den amerikanske drøm om prærien og de åbne vidder – med historiefortælling i fokus. Det 45-minutter lange værk står med udstrakte hænder mod tidlig country, rock og moderne kompositionsmusik.