I aften markeres musik- og eventbranchens Covid-19-skabte krise landet over.
Den politiske beslutning om at lukke drastisk ned for størstedelen af de eventbaserede sociale rum har afsæt i sundhedsmyndighedernes risikovurderinger.
Men de økonomiske følgevirkninger af disse beslutninger er katastrofale for hele området her og nu, fordi tusindvis af mennesker både i og bag rampelyset mister hele deres levegrundlag eller får det voldsomt beskåret. På den lange bane udhules eller ligefrem nedbrydes hele det frie musikområdes bærende strukturer, som udsigterne er lige nu. De strukturer, der sikrer publikum adgang til de store og små musikoplevelser.
Måske er det en politisk trøst for nogen, at katastrofen har ramt hele verden og således ikke opleves som en ren national nedtur. Men problemet vil vise sig i de kommende år – hvor musikken skal ud til borgerne igen. Kun den del af den danske musikproduktion, der er begunstiget af faste offentlige rammer, ansættelser og sikre produktionsvilkår, kan se fremtiden relativt trygt i møde. Den store del af den folkelige musik, hvor samspillet mellem velfærdssamfundets kommercielt-baserede drivkræfter og offentlighedens økonomiske og strukturelle smidighed er bærende forudsætninger, vil lide ubodelig skade. Det store og brede udbud af musik vil skrumpe ind alene grundet mandefald i produktionen og kortsluttede formidlingsled.
Det absurde er, at det vil være en relativ lille økonomisk beslutning at holde hånden under det frie musikliv et år frem i tiden, hvorefter samme musikliv vil have rekonstrueret sig og være i stand til at arbejde videre uden at belaste den offentlige økonomi i større omfang.
På samme måde som at Danmarks kulturelle dynamik og produktion er afhængig af stærke offentlige arbejdspladser, er landet tilsvarende afhængigt af de store værdier, der skabes i og af uafhængige, private og kommercielle aktører og det store antal freelancere og deltidsansatte, der, sammen med hæren af frivillige, er grundlaget for hele værdikæden.
Det røde lys i aften bør derfor kun være overgangen til et klart grønt lys fra politisk hold, om at være med til ikke at gøre ondt meget værre, end det er nødvendigt.
Gunnar K. Madsen
